Gladsaxe år 1820

Jorden ejedes fra gammel tid af kirke og konge, men blev efterhånden overtaget af bønder. Efter udflytningen har Gladsaxes meget varierede terræn, sammen med mange vandområder og løb, dannet naturlige grænser for de enkelte ejendomme. Enghavegård brændte i 1943 og blev ikke bygget op igen. Lundegård blev nedlagt i 1966 for at skaffe plads til Høje Gladsaxe bebyggelsen. Andre gårde hed Mørkhøjgård, Grønnemosegård, Hyldegård, Toftegård, Gyngemosegård, Søborggård, Bakkegård og Vadgård.

Gladsaxe år 1820

1820. Vejene er få, men de 4 oprindelige byer ses tydeligt.

Gladsaxe år 1920

1920. Hundrede år senere er tilstanden næsten den samme, men byen trænger sig på. I kommunens østlige del kommer Søborg villakvarter, og dermed storbyen snigende ind over kommunegrænsen. Hareskovbanen er anlagt.

Gladsaxe år 1950

1950. Byen har nu overtaget ca. halvdelen af arealet og vejene er blevet udbygget. I sær omkring hovedgaderne er bebyggelsen tæt.

Gladsaxe år 1975

1975. Motorvejene gennenskærer nu komunen og udbygningen er nu næsten total.

Gladsaxe år 2000

Hareskoven overlevede med en gennemskæring af motorvejen, sammen med de meget sumpede områder omkring søen og Aldershvileparken, som en grøn klat i nord.
Høje Gladsaxe parken som en grøn klat i syd.

Langs motorvejene er lidt ubrugeligt grønt tilbage, men mest præget af de mange kolonihaver.

Alle de centrale dele blev dækket med asfalt.

År 2000

De gamle gårde har givet navne til de mange kvarterer som Nybro,Aa Værebro, Haspegård, Vadgård, Buddinge, Kragså og Maglegård, men i den nuværende opdeling må selv det gode gamle navn Buddinge vige.